mandag den 22. oktober 2012

Den allerførste gang...

Halløjsa!

Jeg har influenza, og dermed en god undskyldning for at sidde i sofaen med dyne og computer. Endelig har jeg fået lavet en blog, som jeg har haft lyst til i laaang tid nu. Det er skønt!
Dette er så mit første indlæg... Den allerførste gang jeg skriver et blogindlæg ( Ja ja jeg ved godt, at jeg er håbløst bagefter )

Nu er det snart julekalendertid, og jeg er så småt i gang med at forberede både hjemmelavede gaver til små familieskrubber og hjælp til den flinke bynisse, så der kan komme noget i sokken. Skrubben skal have mit gamle dukkehus i julegave, så det nyeste fælles-forældreprojekt er at sætte det fint i stand og lave møbler og sy gardiner. Jeg tror, der kommer masser af muligheder for at finde godt blog-indhold de næste måneder, men lige nu trænger jeg mest til en kop kamillete med honning og en kleenex.

Jeg håber, vi læses!

Skrubbens mor