onsdag den 5. juni 2013

DIY svamperangle til den lille ny

I dag havde jeg lige lidt tid til at sidde og hækle lidt. Det blev til disse fine svamperangler - én til Sophus-miniskrubbe og én til min kærestes lille ny niece, der kommer om en måneds tid. Jeg har for en gang skyld skrevet ned, hvad jeg har gjort, så jeg kunne ligge en DIY på bloggen... Jeg håber, I synes om den! Hvis der er noget, der ikke stemmer, så skriv endelig en kommentar - også gerne hvis I bare synes godt om den ;-)


Svamperangle til baby:

Jeg har brugt Vital fra Hjertegarn - den svarer ca. til en bomuld 8/8 og hæklepind 4. Jeg har fyldt med fylduld. Jeg kan bedst lide 100 % naturmateriale til baby, men det er selvfølgelig smag og behag :-)
Ranglen er 10 cm, men kan let laves lidt længere ved at øge runderne på hovedet eller staven.

Med start fra toppen:

Runde 1: 6 fm i magisk ring
Runde 2: (2 fm i hver m) x 6 = 12 m
Runde 3: (1 fm, 2 fm i samme m) x 6 = 18 m
Runde 4: (2 fm, 2 fm i samme m) x 6 = 24 m
Runde 5-8: 1 fm i hver m = 24 m
Runde 9: (3 fm, 2 fm i samme m) x 6 = 30 m
Runde 10-11: 1 fm i hver m = 30 m
Runde 12: (1 fm, 2 fm i samme m) x 15: = 45 m
Runde 13: 1 fm i hver m = 45 m

Skift farve til staven

Runde 14: Arbejd i bagerste maskeled (1 fm, 1 indt.) x 15 = 30 m
Runde 15: Indt. hele vejen rundt = 15 m

Hæft ender, fyld og tilføj rasleboks eller bjælder.

Runde 16: 1 fm i hver m = 15 m
Runde 17: Arbejd i bagerste maskeled 1 fm i hver m = 15 m
Runde 18-22: 1 fm i hver m = 15 m
Runde 23: (2 fm, 2 fm i samme m) x 5 = 20 m
Runde 24-25: 1 fm i hver m = 20 m

Fyld staven

Runde 26: Indt. hele vejen rundt = 10 m
Runde 27: Indt. hele vejen rundt = 5 m

Klip snoren og hæft enden.

Tadadada! Nu har du en raslesvamp!

Man kan pynte på alle tænkelige måder - Jeg har syet små blomster på en og pletter på den anden. Man kunne også hækle små pletter og sy på eller hækle striber.

Jeg håber, I kan bruge den ;-)




5 kommentarer:

  1. Tusind tak for opskrift. Kan lige nå det til på søndag, hvor vi skal til barnedåb. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lise :-)
      Dejligt at den kan bruges! Jeg håber, det bliver et hit!
      Mange hilsner herfra!

      Slet
  2. De er da rigtig søde. Jeg har printet opskriften ud til senere brug, 1000 tak for den :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at høre, Bente! Det er en lille hurtig én, så den passer perfekt til en sommeraften. Det er det bedste ved hækling - det er så let lige at have med i tasken ;-)
      Mange hilsner Didde

      Slet
  3. Thank you, Marie! I'm needle felting at the time - somehow they never get close to be as pretty as yours :-)

    SvarSlet